Måske har nogen bemærket, at jeg har ændret det internationale
klublogo på min blog. Det er stadig et pan, men nu OK Pan Århus.
Jeg havde min debut for holdet til Smålandskavlen, hvor jeg blev
rigtig grundigt bekræftet i, at jeg har truffet det rigtige valg.
For det har været en lidt svær beslutning, for det er ingen
hemmelighed, at økonomien i Pan Århus er en helt anden end i
Pan-Kristianstad. Hvor jeg fik dækket alle mine udgifter førhen
skal jeg nu selv til at betale lidt mere, mens jeg skal være med til
at skaffe penge til klubben.
Tilgengæld kan Pan Århus give mig noget, som jeg har savnet i
Pan-Kristianstad. Sammenholdet og holdånden er bare bedre. Allerede
her til Smålandskavlen var jeg meget mere interesseret i, hvordan
det gik vores hold. Det bunder nok i, at jeg kender alle mine
holdkammerater, og at jeg har min daglige træning med mange af dem.
Førhen har jeg fokuseret meget på mit eget løb og så egentlig
ikke været sikker på vores holds placering bagefter.
Desuden er det også bare fedt, at der bliver sørget så meget
for løberne i klubben på den måde, at transporten, maden og
overnatningen er organiseret meget bedre. Selvfølgelig skal man
hjælpe til, og det gør jeg også med glæde. I forhold til min nu
gamle klub, var det unødigt irritations moment, at jeg fx til
Smålandskavlen selv skulle sørge for min egen mad. At alle løberne
har købt deres egen pakke havregryn og dunk mælk er egentlig ret
fjollet.
Endvidere udfylder træner-teamet sin rolle meget bedre, end jeg
har oplevet før. Til Tiomila havde Pan-Kristianstad fikset to
trænere, men jeg blev slemt skuffet, da jeg skulle til at starte og
trænerne ligesom bare stod og så til. På Pan-Århus havde vi både
en snak til holdsammensætningen to uger før, dagen før og lige
inden jeg skulle starte var jeg i kontakt med Bjarne, så jeg var
fuldt fokuseret på min opgave. Det er dog blevet beklaget, at der
ikke var tid til evaluering fra trænernes side, men jeg siger da, at
det er positivt, at der bliver talt om en evaluering!
Det kan fremstå meget negativt om Pan-Kristianstad, og det skal
det selvfølgelig ikke kun. Klubben har hjulpet mig meget frem. Jeg
har løbet for dem i 3½ år, og jeg har udviklet mig meget i deres
selskab. Jeg har også fået en masse svenske kontakter og haft
mulighed for at få en masse træning i nordisk terræn. De bedste
oplevelser er helt sikkert mit SM-guld på Gotland i 2011 og
12.-pladsen til Tiomila i 2012. Det har også været nemt, at tage
til Åhus og træne i området, som var en gevaldig hjælp op mod
Junior-VM i Danmark. Men nu har jeg lyst til at prøve noget nyt, og
jeg er sikker på, at vi nok skal nå noget stort, set med danske
øjne. Det vigtigste er dog, at vi har det sjovt med det vi gør!
Klubskiftet betyder dog ikke noget i forhold til danske løb, hvor
jeg fortsat vil stille op for OK Roskilde.
