3. jun. 2014

Uheldig tur i Italien

Situationen for min udtagelse er stadig uændret og vm er nu kun en måned væk. Selvom jeg ikke er udtaget, så har det ikke pillet ved min motivation, tværtimod. Maj blev rekordmåned for mit vedkommende med 61 timers træning og ca. 85-90 % af tiden har været løb. Jeg ved ikke helt, hvad der har drevet mig, måske bare glæden.

Forbandet ankel
Her i sidste uge var jeg på træningslejr i Italien med landsholdet. Undervisningen er slut, så det var fedt med en uge i bjergene. Desværre blev det en lidt mere uheldig tur. For det første vrikkede jeg på første træning rundt på min venstre fod, igen igen. (Samme sted som Tiomila og Portugal). Det er frustrende, at jeg ikke kan indfange måden at vrikke på med tape, for det bliver ikke bedre af at vrikke det samme sted flere gange. Samtidig får min selvtillid for at løbe i stenet terræn et knæk hver gang. Men det er op på hesten og træne den ankel op.
Tilgengæld kunne jeg så løbe på stier og veje i stedet for terrænet. Og med Alperne som legeplads, så blev det da også til nogle fede ture. Især min toptur til Cima Vezzena (1908m) og Cima Mandriolo (2054m) kan fremhæves i billeder:
Cima Vezzena

Så fik man også taget sin første selfie



Sneen var mange steder på ruten ikke smeltet bort

Uheldet rammer igen
Det var så også her filmen knækkede endnu en gang: På vej ned af Mandriolo snubler jeg på stien og hamrer mit venstre knæ direkte ned i en klippe. Det gjorde fandens ondt for at sige det mildt, men jeg var helt alene på turen, så jeg måtte fortsætte den sidste halvanden time tilbage til opsamlingsstedet med et knæ, der bare blev mere og mere stift. Om aftenen var det helt hævet op, og jeg blev nødt til at traske rundt med en stok. Så nu var jeg da sat helt ud af det med at løbe.

Giro d'Italia stil
Så i stedet kunne jeg så udforske terrænet fra en cykel. Og her fik jeg da også kørt en fed tur: Fra Caldonazzo (400m) til toppen af Cima Vezzena (1908m) på 1.40 t. Det gik opad hele vejen og var også en super spændene og hård tur!
Starten på de 1500 højdemeter

Knæet opførte sig dog lidt mærkeligt, så det blev til, at jeg i stedet skulle holde det i ro. I dag har jeg så fået det tjekket hos Team Danmarks eksperter, og der er heldigvis ikke sket nogen skader i knæet. Så nu skal jeg bare vente på at hævelsen fortager, så jeg kan blive klar til World Cuppen i Finland om en uge. Her håber jeg samtidig på at blive mere klar over min situation om VM.